Sommer Yoga Jump

Skrevet d. 8. april 2018

Syntes dit barn at sæsonen slutter lidt for tidligt, og sommeren er lidt for lang, så skal I komme ned i hallen tirsdag d. 17. April 2018, hvor der starter et sommer hold op. Vi starter med opvarmning og leg for hele holdet, og ved nok tilmeldte, vil vi derefter dele holdet i to grupper. Disse to grupper kører sideløbende i hallen, og vil byde på Jumping og spring på Air-track. Til sidst i træningen vil vi alle slutte af sammen, hvor vi vil lave noget yoga.
Ideologierne på dette hold er sved på panden, nærvær og at være sammen på en god måde.

Tidspunkt: Tirsdag fra 16.30 – 18.00
Sted: Blistruphallen
Periode: 17. April 18 – 29. Maj 18 (I alt 7 træninger)
Pris: 250,- (Betales ved første træning på mobilepay 30 69 43 33 el. Kontant)
Alder: 7-14 år
Instruktører: Malou Rasmussen og Sandra Olsson
Bemærkninger: Husk at medbringe indendørssko. Holdet bliver oprettet ved min. 10 deltagere