Nyt om Corona

Skrevet d. 17. marts 2021

Så kom der en lille åbning på idrætsfronten, dog kun for udendørs idræt op til 25 personer. Dette har Anne-Dorthe og Leila benyttet sig af, og har startet Cross Dance og Zumba Gold udendørs, og dette er gratis for vore medlemmer. Der er plads til flere på holdene mod betaling pr. gang. Jumping Fitness har været i gang på trampolinerne online via Intragram i januar og vil køre sådan til slut april måned.  Ea har kørt live stream hjemmefra med Step og WorkOutMowes. Fint initiativ i disse tider.

Det er stadig meget usikker hvordan coronaen opfører sig i løbet af foråret, og vi har overvejet i bestyrelsen og med instruktørerne, at forlænge sæsonen med 2 måneder i april og maj måned, og dette skal være gratis for vore medlemmer.

Opvisningen må vi aflyse og generalforsamlingen må udsættes til forsamlingsforbuddet bliver ophævet.

Det har været en lang vinter og en mærkelig sæson vi snart er færdige med. Vi håber I har lyst til at donere jeres kontingent til foreningen, da denne sæson har gjort det umuligt at få indtægter på andre arrangementer. Skulle I ønske at få tilbagebetalt en del af kontingentet, bedes I kontakte os på mail: regnskabbsigym@hotmail.com

Vi vender tilbage om muligheden for at forlænge sæsonen, men alt afhænger af udviklingen på coronaen og vaccinationen.

Hold ud – og pas godt på jer selv.

Hilsen
Bestyrelsen i BSI-Gymnastik